Evaluering af den pædagogiske læreplan

---

---

---

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.
Med evalueringskultur i dagtilbuddet forstås, at lederen har ansvar for, at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51

---

Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år?
Her kan I opliste, hvad I har haft særligt fokus på som en del af arbejdet med læreplanen, fx morgenstund, leg, social udvikling. I kan også indsætte billeder eller andet fra jeres arbejde. 

I vuggestuen har vi haft et særligt fokus på læringsmiljøet på badeværelset (læring, barnesyn, børnefællesskaber, alsidig personlig udvikling, social udvikling, kommunikation og sprog).

I vuggestuen har vi haft fokus på rutinesituationer:

Dette er bl.a. rutinesituationer i garderoben, hvor vi øver selvhjulpenhed. Spisesituationer hvor vi har fokus på at gøre det til noget hyggeligt og hvor børnefællesskabet er i fokus. Når vi har spist middagsmad, høre børn og voksne to godnatsange, hvor vi holder hinanden i hænderne (børnefællesskab, læring, barnesyn, dannelse og børneperspektiv, social udvikling, alsidig personlig udvikling, kommunikation og sprog, kultur, æstetik og fællesskab).

Vi har haft et særligt fokus på at tilegne os viden og besøge lokalsamfundet – Pito, Gl. Estrup Gartneri, Gl. Estrup herregård, indkøbsbutikker, skovområder (læring, dannelse og børneperspektiv, barnesyn, sammenhæng, børnefællesskaber, alsidig personlig udvikling, social udvikling, krop, sanser og bevægelse, natur, udeliv og science.

Vi har haft fokus på sprog, dette har vi bl.a. haft gennem samlinger, dialogisk læsning, musik og sang, sproggrupper, hverdagens dialog, snak, spørgsmål (læring, barnesyn, kommunikation og sprog, børnefællesskaber, alsidig personlig udvikling, social udvikling

I vuggestuen laver vi månedsplaner, hvor vi bl.a. kommer omkring: Sprog og sproggrupper, en temadag med krea, en tur dag, en dag med motorik/massage og sang og musik (læring, leg, barnesyn, børnefællesskaber, forældresamarbejde, sammenhænge, dannelse og børneperspektiv, alsidig personlig udvikling, social udvikling, kommunikation og sprog, krop, sanser og bevægelse, natur, udeliv og science, kultur, æstetik og fællesskab).

Et eksempel på en månedsplan:

---

Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?
Her kan I kort beskrive jeres arbejde med at etablere en systematisk evalueringskultur. I kan fx beskrive, hvordan, hvor ofte og i hvilke fora I drøfter, reflekterer over og evaluerer jeres pædagogiske praksis. I kan også beskrive, om I arbejder med særlige metoder, fx Redskab til selvevaluering, Tegn på læring, Redskab til forankringsproces eller om I arbejder eksperimenterende eller undersøgende med en særlig tilgang.

Vi er i gang med at etablere en god og refleksiv evalueringskultur, hvor personalet udvikler en faglig selvkritisk og refleksiv tilgang i tilrettelæggelsen og evalueringen af den pædagogiske praksis og ligeledes udvikle og kvalificere den (bl.a. gennem praksisfortællinger). Dette punkt har vi oppe at vende på alle vores personalemøder, da det er væsentlig for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. 

Ud over det anvender vi Redskab til selvevaluering, hvor hele personalegruppen er med til at reflektere, vurdere og beslutte hvilke af følgende fire punkter der skal fokus på og arbejdes videre ud fra.

De fire punkter:

• Igangsætte konkrete tiltag.
• Indsamle mere information om egen praksis.
• Inddrage mere viden udefra. 
• Forankre nye perspektiver i praksis.

---

Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?
Her kan I kort skrive, hvordan I har grebet arbejdet an, fx om I har lavet workshop, gennemført konkrete evalueringer, haft oplæg fra interne eller eksterne. I kan også indsætte billeder eller lignende.

I udarbejdelsen af vores skriftlige læreplan i Lille Fod, har vi løbende haft alle punkterne i blomsten oppe til refleksion og dialog. Dette har vi haft som et fast punkt til hvert personalemøde samt på vores pædagogiske dag.

---

---

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pæda­gogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

Som led i at kunne evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dag­til­buddet og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse kan der fokuseres på elementer i det pædagogiske læringsmiljø. På den ene side fx, hvordan børnesynet, børne­perspektivet og arbejdet med dannelse kommer til udtryk i det daglige pædagogiske arbejde, og på den anden side eksempelvis:

• Børnegruppens trivsel og læring     
• Børn i udsatte positioners trivsel og læring
• Tosprogede børns trivsel og læring
• Det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Fokus på enkelte elementer kan bidrage til at kvalificere evalueringen af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 51

I Lille Fod ser vi, det at være barn er en værdi i sig selv, hvor vi ser forskellighed som en styrke og tilrettelægger det pædagogiske læringsmiljø herefter. Det pædagogiske læringsmiljø i Lille Fod har stor betydning for vores børns hverdag, deres trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Det er vigtigt for os, at børnene har indflydelse og medbestemmelse på deres egen hverdag i det omfang, det giver mening. Her følger vi barnets perspektiv og initiativ ift. fx lege de inviterer til, interesseområder, musikvalg mm.

I samarbejde med børnenes forældre, forsøger vi at skabe nogle pædagogiske rammer, der giver børnene mulighed for at tilegne sig nogle gode værdier, de kan tage med videre. Til dette sender vi månedsbreve ud til forældrene, hvor der bliver beskrevet hvilke temaer, fokusområder mv. vi arbejder med i Lille Fod og som de ligeledes kan have fokus på derhjemme. 

I Lille Fods vuggestue dokumenterer vi hvert enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Til dette anvender vi trivselsvurderinger, hverdagsobservationer, Tras, Tras MO, ved behov PPR, forældresamtaler og relationsskemaer. 

I Lille Fod har vi et pædagogisk læringsmiljø hele dagen, dette sker gennem daglige rutiner som spisesituationer, toiletbesøg, garderoben mm. Vi laver månedsplaner, hvor børnene bliver delt op i mindre grupper, hvor der er planlagte pædagogiske aktiviteter, børneinitierede aktiviteter, forskellige børnefællesskaber, tema, den frie leg, legen generelt i dagligdagen, rollelege med guidning af det pædagogiske personale. Vi er meget bevidste om at skabe et læringsmiljø, der gør det muligt for alle børn at deltage, herunder anvender vi den pædagogiske bagdør. I Lille Fod prioriterer vi at have en høj normering, da vores vurdering er, at det har indflydelse på barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, at der er pædagogisk personale der er nærværende og til stede. 

Vuggestuen – Oversigt over en dag:

• Vi siger godmorgen og tilbyder morgenmad, her giver vi børnene en stille og rolig start på dagen med stille musik, når de kommer ind ad døren.
• Fri leg/pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, dette kan være lege de selv vælger som bl.a. leg med dukker, lave mad i legekøkkenet, bygge med lego eller magneter, spille med bold eller vilde lege inde i vores multirum, leg med bondegården, biler mm. Det kan være pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, som modellervoks, perler, puslespil, tegne mm.
• Oprydning af legetøj/fra den pædagogiske aktivitet, her hjælper vi hinanden med at rydde op efter en god leg/pædagogisk aktivitet.
• Formiddagsmad, hvor børnene hjælper med at dele drikkedunke ud, hente rullebord og gå ud med hagesmækker.
• Samling, hvor børnene skiftes til at hjælpe med at skifte vores kalender, der bliver sunget forskellige sange, læst rim og remser børnene skiftes til at vælge. 
• Bleskift/potte/toilet, håndvask, tage tøj af.
• Pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, opdeling i mindre grupper, her laver vi hver måned en månedsplan, som kan ses nedenfor, hvor vi hver dag har forskellige pædagogiske aktiviteter.
• Middagsmad, hvor børnene hjælper med at dele drikkedunke ud, hente rullebord og gå ud med hagesmækker.
• Bleskift/potte/toilet, håndvask, tage tøj af.
• Middagslur.
• Bleskift/potte/toilet, håndvask, tage tøj af.
• Eftermiddagsmad, hvor børnene hjælper med at dele drikkedunke ud, hente rullebord og gå ud med hagesmækker.
• Fri leg/pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, dette kan være lege de selv vælger som bl.a. leg med dukker, lave mad i legekøkkenet, bygge med lego eller magneter, spille med bold eller vilde lege inde i vores multirum, leg med bondegården, biler mm. Det kan være pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, som modellervoks, perler, puslespil, tegne mm. Det kan også være leg ude på legepladsen.

Læringsmiljø på vuggestuens badeværelse:

Her har vi hængt rim og remser op, der står bøger vi kan læse når børnene øver sig i at sidde på potte/toilettet. Når børnene vasker hænder har vi hængt en guide op til håndvask, vi har lavet vores egen sæbe med farve og perler. Vi har stempeltusser, som børnene elsker.  På Hylderne over puslebordene hænger der billeder af bl.a. forskellige påklædningsdele (sommertøj, overtøj, sko, støvler, alm. tøj).

De pædagogiske overvejelser bag disse pædagogiske tiltag er at skabe et læringsmiljø der motiverer børnene, skaber nysgerrighed, gør rummet levende, mulighed for at læse rim og remser, snakke om de forskellige billeder, gøre håndvask til noget sjovt, gøre det til noget hyggeligt, når børnene øver sig i at sidde på potten/toilettet. 

Materiale der bliver anvendt i børnenes hverdag i Lille Fod:

Sprogmateriale/sang – Sprogkuffert, billeder bag låger, bog og tilhørende ansigter, sangkuffert.

Børnene øver sig i og kan tilegne sig:
At vente på tur, lytte til hinanden, at være i centrum, fortælle sine venner noget, børnene udvider deres ordforråd, rim og remser, sange, farver, tal. 

Læreplanstemaer der inddrages: Personlig udvikling, social udvikling, kommunikation og sprog.

Læringmiljø – Materiale der er en del af børnenes hverdag i vuggestuen:

Læringsmateriale der udsmykker vuggestuen.
Kalender hvor børnene skiftes til at lave den. Børnene tilegner sig viden om ugedag, måned, årstid og vejret.
Førstehjælps plakat fra et tema. Børnene lærer at hjælpe hinanden, have empati og omsorg overfor hinanden.

Ansigter med forskellige følelser. Børnene tilegner sig viden omkring, hvilke følelser man har, når man har de forskellige ansigter og sætter selv ord på sine følelser. Børnene kan ligeledes aflæse de andre børns ansigtsudtryk og handle herefter. 

Læringsmiljø i vuggestuens garderobe:

I garderoben prioriterer vi tid og plads til, at børnene kan øve sig. I dagligdagen i Lille Fods vuggestue er selvhjulpenhed et vigtigt element. Børnene øver sig og når det lykkedes at få sko eller tøj på, bliver børnene så glade og det lyser ud af dem, hvor begejstrede de er. Igennem denne pædagogiske aktivitet tilegner børnene sig: Oplevelsen af at det lykkedes og mestre noget de selv kan, den taktile sans stimuleres ved at røre ved forskelligt materiale, de hjælper hinanden mm.

Et eksempel på et pædagogisk brev til forældrene samt et billede til at understøtte temaet i læringsmiljøet:

---

Udvælg en eller flere evalueringer, som I har gennemført i de seneste to år, og saml op på erfaringerne ved at svare på nedenstående fire spørgsmål for hver evaluering. De fire spørgsmål knytter an til trinene i en evalueringsproces. Vælg gerne evalueringer, som betød, at I efter­følgende ændrede jeres pædagogiske praksis. 

Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte? 

Her skriver I kort, hvilket område i jeres pædagogisk læringsmiljø I satte fokus på i evalueringen og hvorfor. Hvad var det I var nysgerrige på eller der udfordrede jer? Dette er trin 1 i evalueringscirklen.

I vuggestuen havde vi nogle større børn, hvor tiden nærmede sig mod at skulle i børnehave. I den forbindelse prøvede vi at motivere vuggestuebørnene til at komme ud på badeværelset, hvor der både var potter og små toiletter. Men børnene viste ikke interesse for hverken at være derude eller sidde på hverken potte eller toilettet. 

Vi besluttede at arbejde med, hvad der lå til grund for denne manglende interesse og undersøge det nærmere.

---

Hvilken pædagogisk dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering?

Efter vi reflekterede og vurderede ovenstående punkter, samt de observationer vi havde indsamlet, fandt vi frem til nye tiltag. 

Ud over det konkrete eksempel på en forankringsproces og selvevaluering dokumenterer vi børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem følgende pædagogisk dokumentation.

Vi beskriver alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse igennem trivselsvurderinger der foretages på alle børn. 

Vi udfylder TRAS (sprogtilegnelse, skema) på alle børn og TRAS MO (sansemotoriske færdigheder) på dem vi vurdere har brug for det.

Vi arbejder med praksisfortællinger som et led i vores evalueringskultur. Dette er et godt og brugbart redskab til at formidle hvilke praksissituationer der rører sig på det givne tidspunkt og herigennem hvilke interesser børnegruppen har. 

Vi laver observationer i hverdagen, både når børnene leger og er i pædagogiske aktiviteter.

Det pædagogiske personale udfylder relationsskemaer på alle børn.

Vi arbejder med Danmarks evalueringsinstituts (EVA) fem punkter i forbindelse med organisering af et godt læringsmiljø.

De fem punkter:

• Brug af fysiske rammer.
• Dialog med forældre.
• Organisering af det pædagogiske personale.
• Organisering af pædagogiske aktiviteter.
• Samarbejde med det omkringliggende samfund. 

---

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?
Her skriver I kort resultaterne af jeres analyse, fx hvordan den indsamlede dokumentation gjorde jer klogere på det, I var blevet nysgerrige på? Hvad var jeres vurdering af det pædagogiske læringsmiljøs betydning for børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse? Dette er første del af trin 3 i evalueringscirklen. Har I under evalueringen skrevet resultaterne på en planche eller lignende, kan I indsætte et billede.

Vi blev bevidste om, at læringsmiljøet havde stor betydning for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den samlede dokumentation gjorde, at vi reflekterede over hvordan vi kunne ændre det pædagogiske læringsmiljø, så der blev skabt større forudsigelighed, den rette belastningsbalance og delagtighed for de største vuggestuebørn, ved at ændre det pædagogiske læringsmiljø, kan det føre til større begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed for børnene. 

Igennem denne forankringsproces hvor vi indsamlede observationer og anvendte punkterne fra EVA´s organisering af et godt læringsmiljø, kom vi frem til følgende evaluering. Ved at gøre læringsmiljøet mere ”levende” og spændende, håbede vi på at vække børnenes interesse, at kunne motivere dem og skabe et læringsmiljø der kunne skabe nysgerrighed ved børnene. 

---

Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?

Her skriver I kort, hvordan I handlede på baggrund af jeres nye indsigter om jeres pædagogiske læringsmiljø. I kan bl.a. skrive, hvorvidt evalueringen gav anledning til at justere jeres pædagogiske praksis, og om den gav anledning til at afprøve konkrete tiltag og justere jeres skriftlige læreplan. I kan også samle op og se på tværs af de udvalgte områder, I har evalueret. Er justeringerne stadig en del af jeres praksis i dag? Har I brugt jeres indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge? Dette er anden del af trin 3 i evalueringscirklen.

Konkrete tiltag og justeringer af den pædagogiske praksis:

• Der var flere børn ude på badeværelset på samme tid, dette gjorde at de synes det var hyggeligt at de gjorde det sammen og samtidig lærte af hinanden. 
• Vi købte bøger om at sidde på potten og toiletter, som vi kunne læse imens børnene øvede sig i at sidde på potten/toilettet (bøgerne havde lyde fx at skylle ud i toilettet).
• Vi hang rim og remser op på væggene ude på badeværelset. Når vi var ude på badeværelset, læste vi dem ofte.
• Vi kom forskellige ting ned i sæben fx perler, frugtfarve, billeder, lego mm. Dette synes børnene var sjovt og de synes det blev sjovt at vaske hænder. 
• Vi tog stempeltusser ud på badeværelset, hvor børnene fik et stempel når de øvede sig i at sidde på potten/toilettet. 

Justeringerne er stadig en del af dagligdagen i Lille Fod og vi reflekterer over den pædagogiske praksis med korte mellemrum. 

---

---

Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.

Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 52

---

Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?

Her skriver I kort, hvordan I har inddraget forældrebestyrelsen og eventuelt forældrerådet, fx om I har drøftet, hvad I har sat fokus på i løbende evalueringer, resultaterne og hvilke tiltag det har givet anledning til, eller hvordan forældrebestyrelsen aktivt har været inddraget i ændringer eller justeringer af den daglige praksis.

Vi har inddraget forældrebestyrelsen især omhandlende det pædagogiske læringsmiljø, hvordan og hvilke muligheder de ser i forbindelse med at inddrage lokalsamfundet og de resurser forældrene besidder bl.a. gennem deres erhverv, kendskab til byen mm. Vi har besøgt flere af vores forældres arbejdsplads og butikker i lokalsamfundet, hvor børnene har tilegnet sig viden og læring om bl.a. Gl. Estrup Gartneri, Pito, Brugsen, Gl. Estrup herregårds museum. 

Ud over dette godkender forældrebestyrelsen vores pædagogiske læreplaner samt evalueringer. Grundet Covid-19 har vi ikke afholdt fysiske møder med forældrebestyrelsen i en længere periode, da det ikke har været hensigtsmæssigt og anbefalet. Dette ser vi frem til at kunne gøre igen. 

---

---

En systematisk og udviklende evalueringskultur er central for den løbende udvikling af den pædagogiske praksis, og målet er bedre pædagogiske læringsmiljøer for børnene gennem en systematisk evalueringskultur og en meningsfuld og udviklende feedback til det pædagogiske personale.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51

---

Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på? 

Her kan I kort skrive, hvad I vil sætte fokus på i jeres pædagogiske læringsmiljø fremadrettet og hvorfor. I afsnit ét så I tilbage på, hvad I allerede har arbejdet med. Har I fået øje på, om der er dele af jeres pædagogiske læringsmiljø, I ikke har haft fokus på, fx rutinesituationer, børn i udsatte positioner, mv.? I kan også skrive, om der er områder, I har haft fokus på, men har behov for at genbesøge.

Vi vil fremadrettet have fokus på:

• Forældresamarbejde.
• Børnefællesskaber.
• Børn i udsatte positioner. 

Vi har haft fokus på ovenstående områder før. Vi vurderer dog, at det er fokusområder der giver rigtig god mening ift. vores børnegruppe på nuværende tidspunkt.

Forældresamarbejde:
Vi har desværre afholdt få forældremøder under pandemien, da dette ikke har været hensigtsmæssigt og anbefalet. Dette har en høj prioritet i Lille Fod, da dialogen er yderst vigtig og vejen frem i samarbejdet og for at skabe en tryg overgang fra hjemmet til vuggestue, fra vuggestue til børnehave og igen fra børnehave til skole. Vi vil fokusere på et tæt og meningsfuldt samarbejde med forældrebestyrelsen og resten af forældregruppen i Lille Fod. Vores samarbejde med forældrene er væsentligt, da vi sammen skal skabe mulighed og sikre alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. 

Børnefællesskaber:
I Lille Fod lægger vi stor vægt på, at der er et godt børnefællesskab, hvor der er plads til forskelligheder og hvor det at behandle hinanden ordentligt og med gensidig respekt har en central plads i vores hus. I børnegruppen giver vi det enkelte barn mulighed for, både at komme med initiativer og samtidig være aktive deltagere i det store fællesskab. Vi skaber mange sociale rum, der indbyder til styrkelse af relationer, perspektiver, fantasi, kreativitet og fordybelse. I børnefællesskabet er det essentielt for os, at børnene lærer at give plads til hinanden ved at vente på tur, tale og lytte. 

Børn i udsatte positioner:
I Lille Fod skaber vi rammer der kan inkludere børn med særlige behov, for at dette kan lade sig gøre, tager vi udgangspunkt i den forskning Danmarks Evaluerings Institut (EVA) har udarbejdet. Den omhandler hvilke elementer der skal tages højde for, for at skabe et godt og trygt læringsmiljø for børn i daginstitutioner. 

Vi har et miljø, der tager hensyn til den enkelte i det store fællesskab. Vi har stor fokus på inklusion og rummelighed, så der er plads til forskellighed i børnegruppen.

Vi skaber struktur, forudsigelighed samt visualisering for at børn med særlige behov, har lige så gode forudsætninger for at deltage i de pædagogiske aktiviteter som andre børn.

I Lille Fod benytter vi forskellige tilgange og metoder for at vi kan være med til at sikre børn med særlige behovs udvikling, læring, trivsel og dannelse. Vi er inspireret af DUÅ, modellen illustrerer hvad et barn har mest brug for og hvad vi derfor skal have mest fokus på at give barnet og ligeledes hvad barnet har mindst brug for og derfor skal udsættes mindst for. 

---

Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur?

Her kan I kort beskrive, om I oplever, at organiseringen af jeres evalueringskultur har understøttet meningsfulde drøftelser, refleksioner, analyser og vurderinger af jeres pædagogisk praksis i hverdagen? Eller om jeres erfaringer giver anledning til at justere organiseringen af jeres evalueringskultur, fx om der er brug for at afprøve andre måder at mødes og måder at reflektere sammen, justere hyppigheden af møder eller fastholde god evalueringspraksis.

Evalueringskultur: 
Vi er i gang med at etablere en god og refleksiv evalueringskultur, hvor personalet udvikler en faglig selvkritisk og refleksiv tilgang i tilrettelæggelsen og evalueringen af den pædagogiske praksis og ligeledes udvikle og kvalificere den. Dette punkt har vi oppe at vende på alle vores personalemøder, da det er væsentlig for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi reflekterer løbende om der skal ske justeringer eller nye tiltag for at evalueringskulturen i Lille Fod bliver mere betydningsfuld og udviklende.

---

Hvordan har eller vil vi på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan?

I Lille Fod evaluerer vi løbende de forskellige punkter i den pædagogiske læreplan, vi laver små justeringer så de stemmer overens med virkelighedens hverdag i Lille Fod. Vi evaluerer punkterne på personalemøder og pædagogiske dage.Vores fokusområde i den kommende periode er forældresamarbejdet, som vi også har beskrevet i læreplanerne og lyder således.

I Lille Fod er forældresamarbejdet essentiel og af høj prioritet. I dagligdagen har vi en tæt kontakt med forældrene, da vi hver dag siger godmorgen og farvel, herigennem kan vi fortælle om barnets hverdag i Lille Fod, hvordan barnet trives samt hvilke fokuspunkter der arbejdes med. Vi anbefaler at forældrene arbejder med de samme fokuspunkter derhjemme, så der skabes en sammenhæng mellem Lille Fod og hjemmet. 
Ud over den daglige kontakt, har vi hvordan går det samtaler, forældremøder hvor vi formidler hvad vi arbejder med og hvordan forældrene kan bidrage til at understøtte det i hjemmet, en forældreside hvor der bliver lagt billeder og beskrivelser op af hvad børnene laver og hvad de herunder tilegner sig af læring og kompetencer i den givne situation. Vi laver informationsbreve og månedsbreve, hvor forældrene får information om tiltag, temaer, fokuspunkter, arrangementer mm. der er relevante på det givne tidspunkt. Vi har en aktiv forældregruppe, der arrangerer sociale arrangementer, der understøtter det sociale samspil og relationen mellem børn, forældre og personale.Ud over dette vil vi have fokus på børnefællesskaber og børn i udsatte positioner, dette har vi også beskrevet i læreplanerne, da vi har haft fokus på det før. Vi har valgt at have fokus på det igen, da det er relevant ift. vores børnegruppe på nuværende tidspunkt.